Tip:
Highlight text to annotate it
X
Gilliver: Hej, og velkommen
til YouTubes symfoniorkesters
masterclass for cello.
Mit navn er Rebecca Gilliver, og jeg er førstecellist
i London Symphony Orchestra.
Vi starter med "Wilhelm Tell",
hvilket er ret passende,
da det normalt er den, der starter en koncert,
og det er helt sikkert et skræmmende øjeblik
for enhver førstecellist.
Du starter helt alene,
og de første to takter står du for, helt alene,
men bare rolig fordi i tredje takt
kommer der et fantastisk kor af dine kollegaer,
da alle de andre celloer kommer ind
og spiller en smuk harmoni sammen med dig.
Så selv om du, under en audition,
føler dig meget ensom på de første h'er,
skal du bare tænke på harmonien,
der kommer ind bag dig,
når du spiller det under en koncert,
og så vil det inspirere dig og give dig mere mod.
Jeg spiller nu starten, helt alene.
[Rossinis "Ouverture til Wilhelm Tell"]
Fordi vi ikke har så meget tid,
vil jeg ikke spille alle h'erne igennem,
men det skal du til en audition,
og du skal sørge for, at de har den nøjagtige længde
og en smuk klang hele vejen igennem.
Så springer vi hen til tredje indsats
for den første cello,
hvor der er en smuk passage,
fordi den tredje cello spiller denne linje.
[spiller musik]
og så kommer du ind...
[spiller musik]
og det er så her, at alle andre kommer ind.
Disse tre gisser bliver ved med at komme igen.
De kommer igen fire gange.
[spiller musik]
Disse gisser kommer igen fire gange,
og hver gang er der en ny harmoni
blandt de andre celloer, så du skal vælge en klangfarve,
som passer til deres harmoni.
Første gang er det en smuk...
[spiller musik]
E-dur.
Anden gang er den en smule anderledes...
[spiller musik]
så harmonien er en smule mere involveret.
Den tredje står som "pianissimo",
og harmonien er endnu smukkere.
[spiller musik]
Og så den sidste.
[spiller musik]
Så hver gang du spiller gis,
skal du høre harmonierne i dit hoved
og skabe en klangfarve, en hvilken som helst farve,
der passer til harmonierne.
Med hensyn til trillerne – jeg har ikke tænkt mig at spille dem nu,
fordi vi ikke har så meget tid,
men under en audition skal du spille dem helt igennem.
Du må ikke springe et eneste taktslag over.
Til sidst er der den overgang,
som giver sved på panden
hos førstecellisten.
Jeg spillede den engang
med World Orchestra for Peace,
hvor cellisten var Sandro Laffranchini,
som er førstecellist i La Scala,
og han har nok spillet den ti gange
under prøver og i koncerter, og hver eneste gang
ramte han den høje overgang helt perfekt.
Og jeg var så imponeret, at jeg spurgte ham,
"Hvad er din hemmelighed, Sandro?"
Han tænkte lidt over det og sagde så,
"Lige før overgangen
tænker jeg på noget helt andet."
Og der kan siges meget om det.
Hvis du sidder og er urolig for,
hvor din hånd skal flyttes hen...
[spiller musik]
Det fungerer måske, men hvis du er meget urolig,
kommer det ikke til at fungere.
Så husk at øve dig.
Du er nødt til at øve denne overgang
i rigtig lang tid,
og når du så sidder der,
kan det være en god idé at fokusere på buen eller selve musikken,
og ikke tænke så meget på overgangen.
Hvis det ikke lykkes, er det ikke jordens undergang,
selvom det måske føles sådan.
Brahms 2. symfoni – 2. sats,
den vidunderlige cellosolo.
Dette uddrag bruges hele tiden af London Symphony Orchestra.
Vi bruger det til hver eneste audition,
og grunden til det er,
at det fortæller en masse om din måde at spille på,
både mentalt og teknisk og rent følelsesmæssigt.
Jeg stiller altid de to samme spørgsmål i forbindelse med dette stykke.
1. Hvad mente Brahms med "poco forte"?
Det er uden tvivl en noget flertydig henvisning,
som Brahms gør meget brug af.
Jeg kan umiddelbart ikke komme i tanke om andre, der bruger den,
men måske er der nogen på YouTube, der kender andre, der bruger den,
så indrømmer jeg gerne min fejl.
Men hvad betyder begrebet?
Det er tydeligvis ikke forte.
Det er heller ikke en stor, skarp forteklang.
På den anden side er det heller ikke piano,
og det er heller ikke en slags kompromitteret mezzoforte.
Svaret ligger måske i den espressivo,
som kommer lige efter.
Noden skal have
der skal være et virkelig bevidst udtryk bag den,
og jeg kan forestille mig Brahms' fortvivlelse,
da han skulle beskrive, hvad det var, han ønskede,
og det bør vi huske, når vi kommer til dette stykke.
Dette fører mig videre til det næste spørgsmål,
som handler om, hvilken bueføring der skal bruges.
Og når du møder op til en audition,
har du muligvis afmærket bueføringen i stykket.
Det er altid bedst at foretage bueføringen der.
Men du skal også være fleksibel.
London Symphony Orchestra har ændret delene så mange gange,
at noderne næsten er visket ud.
I dag vil jeg dele bueføringen i to,
hvilket er lidt af en mellemvej,
men jeg synes, det giver en bedre klang.
Det vigtigste
i dette stykke er klangen.
Du får ikke en flad, hård klang,
men derimod en varm klang.
En understøttet, varm tone.
Jeg spiller lige starten.
[spiller musik]
Du kan selvfølgelig også gøre det
i et lidt hurtigere tempo
med kun et enkelt buestrøg.
[spiller musik]
Det er værd at øve det hele på én bueføring,
todelt bueføring, lange buestrøg og todelte buestrøg.
Vær fleksibel.
Det teknisk svære ved dette stykke
er overgangen op til h'et
Sørg for, at din hånd er parat
til det høje h.
[spiller musik]
Og når du kommer derop,
skal din venstre hånd være meget balanceret på tonen,
og du kan levere en god...
[spiller musik]
varm vibrato.
Det er guld værd at øve sig på,
hvor du skal være på celloen...
[spiller musik]
før du begynder at spekulere på, hvordan du kommer derhen,
så du er klar over, hvilken position du skal være i.
Ottendedelsnoderne i tredje takt er meget anderledes
i forhold til dem i sjette takt.
Det er selvfølgelig poco forte i tredje takt,
og sjette takt er piano,
så der er en stor forskel i udtrykket.
Tredje takt er også parlando.
Ottendedelsnoderne...
[spiller musik]
hvorimod det i sjette takt er meget legato...
[spiller musik]
så din bue er meget glidende.
Ligesom med bueføringen
er fingersætningen dit helt eget valg.
Du kan selv bestemme, om du vil bevæge dig op og ned ad strengen
eller om du vil gå på tværs.
Det er meget op til dig selv.
Personlig kan jeg bedst lide at gå på tværs for det meste
i dette stykke, fordi jeg synes, at intervallerne er mere sigende,
men det er også en god idé at være udtryksfuld
og have den tilfældige glidende overgang eller forskydning.
Nu vil jeg spille stykket.
En anden vigtig detalje i forbindelse med stykket er,
at det føles som én lang frase,
så det vil jeg forsøge at gøre.
[spiller musik]
Dermed slutter denne masterclass.
Jeg håber, du har nydt det,
og at du har lært noget.
Held og lykke med din audition.
Jeg glæder mig til at høre dem alle sammen,
og jeg håber, at du har nydt processen.
Tak